Frisør Salon Nyma Hair
Vi besøgte frisørsalon Nyma Hair i Holmegaard lidt uden for Næstved, for at lave et lækkert portræt af virksomheden og de tre søde frisører. Salonen er virkelig lækkert og lyst indrettet. Interiøret i salonen, planter, lys, produkthylder, alt var gennemført med det formål at give kunderne fornemmelsen af skønhed, professionalisme men også ro og personlighed. Man kunne mærke at alle tre Frisører, Louise, Carina og Line, virkelig tog sig tid, gik op i og interesserede sig for deres kunder.
Imens vi gik rundt og fotograferede salonen, som består af to lokaler hvor der er plads til flere kunder, var frisørerne i fuld gang med at klippe, vaske og farve. Samtalerne gik og vi kunne høre at de her frisører de kender deres kunder og de kender deres håndværk.
Selvom frisørsalonner sjældent er særligt store, og Nyma Hair er vel i den mellemstore størrelse, så havde Louise som ejer salonen, formået at skabe så mange detaljer, at hvert et hjørne fremstod super fotogent. Vi havde også medbragt blitzlys, men de lyse lokaler gjorde, at vi nærmest ikke behøvede dem.
Vi fornemmede virkelig den varme og professionalisme som Nyma Hair består af, og vi må sige at salonen som helhed bare er virkelig gennemført lækker.
Tak for at vi måtte komme på besøg i jeres utrolig fine frisørsalon.
Drømmer i også om at få taget flotte billeder eller video af jeres virksomhed og medarbejdere, så tøv ikke med at kontakte os. Læs mere om vores erhvervsfotografering her.